Indholdsside: Opret og rediger indholdssider
På denne side, kan du som redaktør finde vejledninger til at oprette, redigere, kopiere, flytte og slette sider i Umbraco.
OBS! Inden du foretager ændringer
Hvis du opretter, flytter, sletter eller kopiere sider. Så skal du være opmærksom på at rette navigationssider og undersidevisningsmoduler der linker til siden der er foretaget ændringer med.
Hvis navigationssiderne og undersidevisingsmodulerne ikke rettes, så kan der opstå fejl og uhensigtsmæssigheder, i form af manglende links og tomme undersidevisningsmoduler.
Opret og rediger en side
- Stil musen og klik på den side i indholdstræet, som du vil oprette en ny side under
- Herefter skal du højreklikke på de tre prikker ud for den side, hvor din nye side skal oprettes. Herefter får du vist en menu med forskellige funktioner – tryk her på punktet ’opret’.
- Nu har du mulighed for at vælge hvilken sidetype, den nye side skal være. Du kan vælge en ’indholdsside’.
- Herefter kan du vælge at anvende en af de prædefinerede skabeloner, eller at oprette en ”blank” side. Klik på den skabelon som du ønsker at siden skal oprettes som.
- Du har nu oprettet en indholdsside.
Bemærk! Du skal udfylde sidetitel og sideansvarlig, samt gemme eller udgive siden, før den er gemt og bor i indholdstræet.
BEMÆRK! Når man opretter en ny side i Umbraco, vil den seneste oprettede side lægge sig nederst/sidst i indholdstræet ift. sider på samme niveau. Derfor skal man være opmærksom på at sortere sider, så nyoprettede sider får den ønskede og rette plads i indholdstræet. Se her hvordan du sorterer rækkefølgen af sider i indholdstræet.
- Stil musen og venstreklik på den side i indholdstræet der skal redigeres.
- Du vil nu få vist et område til højre for indholdstræet, som indeholder den valgte sides redigeringsmuligheder.
- Når du har foretaget dine ændringer på siden, skal du enten trykke på ’gem’ eller ’gem og udgiv’ for at ændringerne bliver gemt i Umbraco, eller gemt og udgivet på hjemmesiden.
Opdateret fredag den 16. aug. 2024