Kontaktmodul og visitkort
Kontakt-modulet
Vi bruger modulet "Kontakt" til at vise kontaktoplysninger. Det kan være kontaktoplysninger til en afdeling på et sygehus, en enhed eller lignende, som er ansvarlig for sidens informationer. Det er altså ikke til enkeltpersoner. De skal i stedet nævnes på en samlet kontaktside for afdelingen eller enheden.
Kontaktmodulet skal kun være på sider, hvor det kan være relevant for brugeren at kontakte den ansvarlige enhed eller afdeling. Det er primært på indholdssider, men du kan også sætte modulet ind på kategorisider (eksempelvis en afdelingsforside på et sygehus) eller en underkategoriside (eksempelvis et overordnet emne for afdelingen som ”Om afdelingen”).
Når du sætter et kontaktmodul ind på en side, skal du tilføje et visitkort til modulet. Visitkortet styrer hvilke kontaktoplysninger, der bliver vist på siden. Hvis der ikke er valgt et visitkort, når du gemmer siden, registrerer Umbraco det som en fejl. Hvis visitkortet ikke eksisterer endnu, skal du oprette det først.
Sådan bruger du modulet "Kontakt"
- Indsæt modulet 'Kontakt' på en indholdsside i Umbraco, ved at venstreklikke på den side i indholdstræet, som du ønsker at tilføje modulet til.
- Du får nu vist sidens redigeringsområde i højre side af skærmen. Her skal du navigere til sektionen ’Fuldbredde sideindhold’ og klikke på knappen ’Tilføj indhold'.
- Klik nu på modulet ’Kontakt’. Når du har sat modulet ind, skal du indsætte en kort og præcis overskrift. Vi anbefaler at du blot bruger overskriften "Kontakt", medmindre der er behov for en mere specificeret form.
- Tilføj det visitkort som kontakt modulet skal vise informationer fra. Det gør du ved at klikke på ”Tilføj” i kontaktmodulet.
- Nu får du vist en oversigt over alle tilgængelige visitkort, kategoriseret efter hvilket område eller website de hører til. Det kan eksempelvis være ”Koncern”.
- Klik på det område det ønskede visitkort hører til. Herefter kan du klikke dig frem til dit visitkort eller bruge søgefunktionen til at finde visitkortet.
- Du har nu indsat en modulet 'Kontakt' på en side.
Husk at gemme og udgive siden, for at indholdet vises offentligt på hjemmesiden.
Hvis du skal ændre visitkortet i et eksisterende kontaktmodul kan du følge vejledningen herunder:
- Klik på den side i indholdstræet, som du ønsker at rette på.
- Find modulet 'Kontakt' under indholdssektionen 'Fuldbredde sideindhold'.
- Klik på ”Fjern”-knappen ud for det eksisterende visitkort.
- Vælg herefter et nyt visitkort ved at klikke på ”Tilføj” inde i kontaktmodulet og vælge visitkort ud fra oversigten.
Visitkort
Visitkort bliver brugt til at styre kontaktinformationer til Regions Sjællands virksomhedsområder, afdelinger og lokationer, som skal vises på vores hjemmesider.
Vi bruger også visitkort til at vise relevante lokationer på kort over sygehusene, til sygehusenes afdelingsoversigter og til adresse- og telefonbogen på koncernsitet (Regionsjaelland.dk)
Visitkort bliver administreret som delt indhold på tværs af hjemmesiderne.
Visitkort
Et visitkort bør indeholde:
- Adresse (herunder sygehusnavn, afdeling, afsnit, og så videre)
- Åbningstider
- Besøgstider
- Telefonnummer
- Email - eventuelt også email til sikker post.
Du må ikke bruge visitkortet til kontaktoplysninger på enkeltpersoner. I visitkortet kan du dog tilføje op til 3 telefonnumre, som du kan bruge til at vise telefonnumre til specifikke teams eller funktioner under afdelingen/enheden. Du skal dog altid sikre dig, at det er tydeligt for brugeren, hvor telefonnummeret hører til.
Vær opmærksom på at et visitkort bør indeholde alle de vigtigste kontaktinformationer, som brugerne kan have brug for. Samtidig bør du holde informationen kort og præcis, så kontaktinformationerne er overskuelige og ikke fylder unødigt.
Når du er logget ind i Umbraco, finder du "Visitkort" i indholdstræet i venstre side af skærmen.
Alle visitkort er opddelt i grupper, der svarer til de respektive domæner eller områder, de tilhører. Det betyder for eksempel: Et visitkort til ”Nykøbing Falster Sygehus – Akutafdeling” ligger under visitkortgruppen ”Nykøbing Falser Sygehus”.
Som lokalredaktør må du gerne oprette et nyt visitkort, hvis kontaktinformationerne, du skal bruge, ikke er i et eksisterende visitkort.
Inden du opretter visitkortet, skal du sørge for at oprette visitkortet i den korrekte mappe, der hører til det relevante område/lokation. Visitkortet skal indeholde de relevante informationer.
Læs mere om hvad et visitkort skal indeholde
Hvis du opretter et nyt visitkort til afdelingsoversigter eller kort på sygehusenes hjemmesider, skal du være opmærksom på en række tekniske indstillinger, som du skal udfylde korrekt.
Du skal bruge et kontaktmodul til at sætte dit visitkort ind i, hvis du skal sætte et visitkort ind på en side:
- Gå til menupunktet "Indhold" i topmenuen, og klik på punktet "Visitkort" i indholdstræet.
- Til højre for navigationstræet kan du se listen over de forskellige visitkort og visitkortgrupper. Klik på et visitkort/ en visitkortgruppes navn, for henholdsvis at redigere et visitkort eller se visitkortene i gruppen.
- Når du har klikket på et visitkort, får du vist en lang række felter. De udgør visitkortets informationer, som bliver vist i kontaktmodulet.
- Du kan nu rette informationen i visitkortets felter. Husk at trykke på "Gem og udgiv".
Når du har gemt og udgivet dine visitkort-rettelser, slår rettelserne igennem på alle placeringer, hvor visitkortet bliver brugt.
Visitkort bliver også brugt til at vise afdelinger i sygehusets afdelingsoversigt. For at det virker, skal visitkortet være opsat korrekt med relevante indstillinger.
Få visitkortet til at lede hen til en indholdsside
Denne funktion er kun relevant for visitkort, der bliver vist i afdelingsoversigter. For at få et visitkort til at pege på en side i afdelingsoversigten, skal visitkortet udfyldes med en url. Det gør du sådan her:
- Find visitkortet i mappen med visitkort i indholdstræet.
- Scroll ned i bunden.
- Find 3. sidste punkt med titel: "Link til afdeling/behandlingssted"
- Klik på "Tilføj"
- Find siden, du vil linke til i strukturen.
- Klik på "Gem og udgiv"
Skjul visitkort fra afdelingsoversigt og kort
Enkelte visitkort er ikke relevante at vise i afdelingsoversigter og på kort. Det kan være tekniske afdelinger eller interne funktioner, som kan have brug for at kunne kontaktes, men som ikke nødvendigvis har en fysisk indgang til eksempelvis at vise på eksempelvis et kort.
Hvis dit visitkort ikke skal vises i afdelingsoversigt eller på kort, kan du skjule det fra søgninger. Det gør du sådan:
-
- Find visitkortet i mappen med visitkort i indholdstræet.
- Scroll ned i bunden.
- Find sidste punkt med titel: "Ekskluder fra søgninger".
- Aktiver check-boksen, så fluebenet bliver vist.
- Klik på "Gem og udgiv".
Sådan ser visitkortet ud
Adresse
Sygehusnavn
Adeling
Afsnit
Indgang
Vej Nummer, Etage
4180 By
Åbningstider
Besøgstider
Ring til os
Telefonnummer navn
Opdateret mandag den 2. dec. 2024