Gå til indhold

Sidetyper og struktur

Regionens hjemmesider skal være overskuelige for brugerne. Derfor skal du tænke over hvilken sidetype og hvilken struktur, der passer til dit indhold.

Sidetyper

Umbraco er bygget op om 2 sidetyper med forskellige muligheder og formål, som skal sikre struktur. Derfor skal du vælge den sidetype, der passer bedst til dit formål, før du opretter en side og lægger indhold ind.

Navigationssider


En navigationsside giver brugeren et overblik over en kategori ved at vise kategoriens indhold. Samtidig giver navigationssiden brugeren mulighed for at klikke sig videre til kategoriens tilhørende undersider. En navigationsside:

  • Har ikke en venstremenu.
  • Har ikke indhold som på en indholdsside. En kort tekst og en video i topbanneret er ok.
  • Har 1 felt til sideindhold, der viser alt indhold i fuldbredde.

Indholdssider


En indholdsside skal informere brugeren om et konkret emne gennem forskellige typer af indhold. Det vigtigste indhold på en side er tekst. Som supplement til din tekst kan du også lægge billeder, video, links og filer ind på siden. En indholdsside har en vestremenu til navigation. Indholdssiderne har 2 felter til indhold:

  • Et felt til almindeligt sideindhold - for eksempel tekst og billeder.
  • Et felt til fuldbredde-indhold - for eksempel et kontaktmodul.

Sidestruktur

Der er ikke en fast sidestruktur, men du skal alligevel tage udgangspunkt i et par tommelfingerregler:

  • En sektion skal være en navigationsside og bo under en forside.
  • En kategori skal være en navigationsside og bo under en sektion.
  • En underkategori skal være en navigationsside og bo under en kategori. Du kan oprette en underkategori, hvis der er mere end 1 emne per kategori. Det gør det mere overskueligt for brugeren at finde dit indhold.
  • En indholdsside skal bo under en kategori eller underkategori. Derfor må du ikke oprette en indholdsside under en anden indholdsside.

Eksempel på sidestrukturen for en sygehusafdeling