Sundhed på Socialområdet

Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er generelt mere udsatte i forhold til somatisk sygdom end den øvrige befolkning. Ofte har borgerne lavere livskvalitet samt en gennemsnitlig lavere levealder end den øvrige befolkning. Samtidig har borgerne højere risiko for livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, respiratoriske sygdomme, kræftsygdomme, diabetes og overvægt. Mange faktorer spiller ind på borgernes ringere sundhedsmæssige trivsel. Blandt andet kan den forklares ved mindre motion og fysisk aktivitet, mere risikofyldt livsstil eventuelt med et højt forbrug af alkohol og stoffer samt generel social udsathed. Desuden er også bivirkninger af medicin medvirkende til et dårligere fysisk helbred hos borgerne. Mange af disse faktorer medvirker til udfordringer, der gør det særligt vanskeligt for borgerne at tage vare på egen fysiske sundhed.

En stor andel borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer er i målgruppen for at modtage sociale tilbud efter serviceloven såsom botilbud (SEL § 107 og § 108 samt ABL § 105), samt forskellige uvisiterede boformer (§ 110 boformer, såsom herberg og væresteder). I borgerens dagligdag er det personalet på disse botilbud samt øvrige fagprofessionelle medarbejdere i kontakt med målgruppen, som skal støtte borgerne i at håndtere sundhedsproblematikker og opspore og forebygge sundhedsrelaterede problemstillinger.

Det er en central udfordring, at det socialfaglige personale skal håndtere sundhedsfaglige problemstillinger. Selvom et botilbud er et socialpædagogisk opholdssted juridisk forankret i serviceloven, er der ofte medicinhåndtering eller andet, som er en sundhedsfaglig aktivitet og derfor falder ind under Sundhedsloven. Derfor er der også ansat sundhedsfaglige medarbejdere på de regionale botilbud.

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager stikprøvebaserede tilsyn på udvalgte behandlingssteder i sundhedsvæsenet ud fra en risikobaseret tilgang. De udvalgte områder varierer fra år til år efter en vurdering af, hvor risikoen for problemer med patientsikkerheden er størst.

Hvis der er en konkret bekymring om problemer med patientsikkerheden udfører Styrelsen for Patientsikkerhed også reaktive tilsyn, hvilket vil sige uvarslede tilsynsbesøg. Det sker på baggrund af fx bekymringshenvendelser fra personale eller pårørende eller omtaler i medierne. 

Efter tilsynsbesøget sender Styrelsen for Patientsikkerhed en tilsynsrapport, som offentliggøres på Styrelsens hjemmeside. De fleste tilsynsbesøg slutter, når Styrelsen har udfærdiget en tilsynsrapport, som de offentliggør på deres hjemmeside. Botilbuddet placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.
I de tilfælde, hvor tilsynet afslører større problemer, fortsætter processen, hvilket kan medføre genbesøg eller sanktioner.

Du kan finde alle tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed på deres hjemmeside,