Gå til indhold

AMK-vagtcentral

Se kontaktoplysninger
Vagtcentralen håndterer 1-1-2 opkald om sygdom, skader eller fødsler samt planlægning af ikke-akutte transporter.
Dispatcher sidder foran computerskærm

AMK står for Akut Medicinsk Koordinering, og vi svarer på 1-1-2 opkald døgnet rundt. 

Når du ringer 1-1-2, taler du først med alarmcentralen. Her fortæller du politiet, hvad der er sket. Politiet viderestiller dit opkald til AMK-vagtcentralen i tilfælde af alvorlig sygdom, tilskadekomst eller fødsel.

Sundhedsfaglig visitation

På Region Sjællands vagtcentral tager de sundhedsfaglige visitatorer telefonen, når du ringer. Visitatorerne er alle sundhedsfagligt uddannede med en solid erfaring inden for behandling af akutte patienter. Erfaringen kommer af deres baggrund inden for akut sygepleje eller fra arbejdet som paramedicinere.

Dispatchers

Når der skal sendes en ambulance, er det dispatcheren, der finder det køretøj, der hurtigst kan nå frem til dig. Det handler om at sikre, at du får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

Dispatcherne har det fulde overblik og koordinerer alt fra ambulancer til samarbejdet med hospitaler, politi og brandvæsen. De arbejder døgnet rundt for at få alting til at glide – også når der er travlt. Det kræver ro, overblik og evnen til at holde fokus, uanset hvor meget der sker.

AMK-lægen

AMK-lægen er den læge, der rådgiver vores sundhedsfaglige visitatorer, dispatchere og mandskab i køretøjerne, når du ringer 1-1-2.

Som lægefaglig rådgiver sikrer AMK-lægen, at den præhospitale indsats er effektiv og koordineret. De står klar døgnet rundt til at:

  • Rådgive medarbejdere på vagtcentralen og i ambulancerne
  • Fordele patienter til de rette hospitaler
  • Håndtere større hændelser som en del af beredskabsledelsen.

Alle AMK-læger er erfarne speciallæger i anæstesiologi – eksperter i at behandle kritisk sygdom og skader, som fx genoplivning, sikring af luftveje og smertelindring.

Kontakt

Adresse

Ambulance Sjælland

Præhospitalt Center

Ringstedgade 61, 13. etage

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus