Gå til indhold

Sådan søger du ind som ambulancebehandlerelev

Se kontaktoplysninger
Vil du gerne være ambulancebehandler? Find ud af, hvad vi forventer af dig i din ansøgning.

Hvis du gerne vil være ambulancebehandler, skal du sende os en motiveret og reflekteret ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor du mener, at du er den rette kandidat. Ansøgningen kan du sende, når vi søger ambulancebehandlerelever.

Ud fra de indsendte ansøgninger, udvælger vi dem, der kvalificerer sig til at deltage i vores rekrutteringsforløb. Her bliver du testet og vurderet i nogle af de kompetencer, der er vigtige, når man skal være ambulancebehandler.

Inden du ansøger er det vigtigt, at du er godt forberedt. Du skal sætte dig grundigt ind i optagelseskravene. Det er desuden vigtigt, at du omhyggeligt vedhæfter alle nødvendige dokumenter. Manglende dokumenter kan medføre, at din ansøgning ikke bliver betragtet.

Du skal sende os følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV, som beskriver din uddannelses- og karrierebaggrund
  • Vellignende portrætfoto
  • Dokumentation for tidligere uddannelser og kurser
  • Kopi af dit kørekort.

Vi har desværre ikke mulighed for at indkalde alle ansøgere til samtale. Det betyder, at selv kvalificerede kandidater kan modtage afslag. Hvis du mener, at du opfylder vores krav og alligevel modtager afslag, opfordrer vi dig til at søge igen næste gang.

Ambulancebehandlerelever kigger på helikopter

Jeg fik afslag efter optagelsesprøven. Hvad gør jeg nu?

Modtager du afslag efter din optagelsesprøve, opfordrer vi dig til at reflektere over feedbacken, du modtog på dagen. Er der områder, hvor du kan forbedre dig, fx erhvervserfaring? Eller er der faktorer, du ikke kan ændre, som fx helbred?

Det er vigtigt, at du bruger tid på at udvikle og forbedre dig, før du ansøger igen. Når du vælger at ansøge igen, skal du tydeligt demonstrere, hvordan du har reflekteret over afslaget, og hvad du har gjort for at forbedre dine kvalifikationer.

Kontakt

Adresse

Ambulance Sjælland

Præhospitalt Center

Ringstedgade 61, 13. etage

4700 Næstved

Se kort

Find vej på Næstved Sygehus