Hvis du vil klage over lægevagten
Selv om personalet gør sig umage, kan der ske fejl. Det er vigtigt at få kendskab til disse hændelser for at blive bedre.
Vil du klage over servicen?
Du kan klage over den service, som du har oplevet i lægevagten. Det kan for eksempel handle om personalets adfærd, kommunikation, information, ventetider eller lignende.
Din klage bliver behandlet af ’Det Nære Sundhedsvæsen’ i Region Sjælland, der har ansvaret for lægevagten.
For at sikre, at vi får alle relevante oplysninger med i din klage, er det vigtigt, at du bruger vores klageformular til din klage.
Find og udfyld vores klageformular (pdf)
Du kan sende din klage til os på to måder:
- Med digital og sikker post
Du logger ind med MitID på Borger.dk:
Send sikker post fra din side på borger.dk - Med fysisk brev
Hvis du er fritaget for digital post sender du klagen med post til:
Region Sjælland
Det Nære Sundhedsvæsen
Alléen 15
4180 Sorø
Hvis du ikke er i stand til at skrive en klage, har du mulighed for at ringe til Det Nære Sundhedsvæsen på tlf. 57 87 57 87.
Telefonen er åbent:
- Mandag - torsdag kl. 8.00-15.30
- Fredag kl. 8.00-15.00.
Vil du klage over forløbet?
Du kan klage over dit forløb hos lægevagten, hvis du mener at du ikke har fået den rette faglige behandling.
En klage over forløbet skal sendes til Styrelsen for Patientklager, som behandler klagen.
Du kan sende din klage på 2 måder:
- Med digital og sikker post
Du logger ind på borger.dk med MitID:
Klage over sundhedsfaglig behandling (borger.dk) - Med fysisk brev
Du kan sende klageformularen med posten, hvis du er fritaget for digital post, eller af andre årsager hellere vil sende klagen med posten.
Klageformularen kan du få sendt til dig i papirform, hvis du skriver eller ringer til Patientvejledningen i Region Sjælland på:
Mail: Patientvejledningen@regionsjaelland.dk eller
Tlf.: 70 15 50 01 og beder om at tale med en patientvejleder.
Opdateret tirsdag den 17. dec. 2024