Forbruget af antibiotika er i de sidste mange år blevet større og større. Det gælder både på sygehusene og hos de praktiserende læger.
Konsekvensen er, at bakterierne bliver mere resistente. Men vi ved, at hvis forbruget af antibiotika falder, bliver bakterierne over tid mindre resistente. Og dermed bliver det lettere at behandle infektioner.
Antibiotika: Fra redning til risiko for resistens
Inden vi fik antibiotika, havde bakterierne ikke brug for at være modstandsdygtige over for antibiotika (resistente). Da man opdagede penicillin og fik sat det i produktion under 2. verdenskrig var der mange bakterier der var penicillinfølsomme, det vil sige kunne behandles med penicillin. Nogle bakterie var dog fra naturens side resistente over for penicillin.
Penicilliner blev derfor et meget vigtigt lægemiddel. Som reddede mange liv. Det blev brugt meget, men bakterierne udviklede sig og blev resistente. Det viste sig, at der er en klar sammenhæng mellem den mængde antibiotika vi bruger og mængde af resistente bakterier. Jo mere antibiotika des mere resistens.
Rammer antibiotika kun sygdomsfremkaldende bakterier?
De antibiotika vi behandles med , skal slå den bakterie, vi er blevet syge af ihjel. De bakterier der naturligt er på os (normalflora), men som ikke gør os syge, bliver også påvirket ved behandling med antibiotika og nogle bliver resistente. Dette kan give anledning til nye infektioner, der kan være svære at behandle.
Naturligt er der 1.000.000.000 bakterier i 1 milliliter spyt og 1.000.000.000.000 bakterier i 1 gram afføring.
Bruger vi større mængder antibiotika nu end førhen?
I dag har vi mange forskellige antibiotika, der anvendes i behandlingen af infektioner forårsaget af forskellige bakterier. Forbruget af antibiotika er i de sidste mange år er blevet større og større. Dette gælder både i i landbruget, på sygehusene og hos de praktiserende læger.
Er det stigende forbrug til os mennesker udtryk for flere infektioner, er lægerne blevet mere rundhåndede med at give antibiotika eller er presset fra patienter og pårørende for at få antibiotika steget? Svaret skal nok findes i kombinationen af de to sidste forhold, da antallet af infektioner er nogenlunde det samme over årene.
Hvad kan vi gøre for at ændre udviklingen?
Vi ved, at hvis vi får forbruget af antibiotika til at falde, vil bakterierne over tid blive mindre resistente, da det koster dem energi at forblive resistente. Hvis der ikke bruges så meget antibiotika, har bakterierne ingen grund til at forblive resistente og dermed vil det være letter at behandle infektioner.
Landbruget ophørte for år tilbage, med at give visse typer af antibiotika, hvilket førte til mindre resistens. Vi kan ikke undvære antibiotika til hverken mennesker eller dyr, men vi kan prøve, at begrænse forbruget.
Vigtigt at antibiotika anvendes målrettet
Du kan selv være med til at mindske forbruget af antibiotika ved at du ikke går til lægen med infektioner, hvor antibiotika ikke virker eller du ikke kræver, at lægen giver dig antibiotika. Samtidig skal lægen ikke give antibiotika, med mindre det er sikkert, at de virker. Husk at antibiotika kun virker på bakterier.
Generelt gælder det, at gevinsten ved anvendelse af antibiotika skal vejes op mod den øgede risiko for uheldige følgevirkninger i form af øget risiko for diarré og andre gener fra mave-tarmsystemet, som skyldes påvirkning af den normale menneskelige bakterie flora. I de senere år er der set en alvorlig stigning i antallet af antibiotika fremkaldte maveproblemer som kan være langvarige og alvorlige.
Hovedparten af de antibiotika der gives af de praktiserende læger, gives mod infektioner i luftvejene. Disse infektioner skyldes ofte virus, hvor antibiotika ikke virker. Derfor vil det være ukorrekt at give antibiotika.
Hvordan undgår man infektioner og dermed reducere bruget af antibiotika
God håndhygiejne er vigtigt fx efter toilet besøg og inden man spiser. Desuden bør man hoste og nyse i et engangslommetørklæde eller i ærmet. Samtidig kan du om muligt, undgå kontakt med personer som er syge.