Symptomer som smerter i benene, når du går eller fodsår, der ikke vil hele kan være tegn på sygdom. Oplever du forværring af smerterne, skal du kontakte din læge.
Når forsyningen af blod til benet er nedsat, kan du få ondt i læggen, når du går. Dette kan skyldes åreforkalkning, der forsnævrer en eller flere pulsårer til benet.
Hvis smerterne bliver meget slemme, kommer om natten når du sover, eller der kommer sår, der ikke vil hele, skal du kontakte din læge.