Om screeningstilbuddet
Hvor ofte modtager jeg besked om screeningstilbuddet?
Du modtager post om tilbuddet til en forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft, fra du er fyldt 23 år, og til du bliver 64 år.
Hvor ofte du bliver tilbudt screening for livmoderhalskræft, afhænger af din alder:
- Er du mellem 23 og 32 år, vil du blive inviteret til screening hvert 3. år.
- Er du mellem 33 og 49 år, vil du blive inviteret til screening hvert 3. år eller hvert 5. år afhængigt af analysemetode. Hvis din prøve analyseres for celleforandringer, vil du blive indkaldt hvert 3. år. Hvis den analyseres for tilstedeværelse af HPV, vil du blive indkaldt hvert 5. år.
- Er du mellem 50 og 59 år, vil du blive inviteret til screening hvert 5. år uanset analysemetode.
- Er du 60-64 år, inviteres du til undersøgelse én gang. Hvis prøven er normal, udgår du af screeningsprogrammet.
Det er Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital, der sender dig en besked om tilbuddet, men prøvetagningen foregår hos din egen læge.
Hvis du ikke reagerer på invitationen og bestiller en tid hos din læge eller lægesekretær, sender vi dig 1. påmindelse efter 3 måneder og 2. påmindelse efter 6 måneder.
Ved 2. påmindelse kan du vælge mellem at få taget prøven ved din egen læge eller at bestille en HPV-hjemmetest, så du selv kan tage prøven derhjemme og sende den til Patologiafdelingen.
Undersøgelsen foregår hos din egen læge. Kontakt din læge eller lægesekretær for at aftale en tid, når du har modtaget besked om screeningstilbuddet. Du kan også kontakte din læge eller lægesekretær, hvis du ønsker en anden læge til at foretage undersøgelsen, eksempelvis en kvinde.
Kontakt altid læge, hvis du får symptomer fra underlivet, eksempelvis uventet blødning, smerter eller ændret udflåd.
Hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst er blevet undersøgt, kan du kontakte din egen læge eller se dine sundhedsdata fra dine lægebesøg ved at logge ind på sundhed.dk.
Hvis du ikke har modtaget en invitation i det interval, der passer til din alder, kan du kontakte kontakte screeningssekretariatet.
Hvis du har et mandligt CPR-nummer og samtidig har en livmoderhals, så kan du deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Ved juridisk kønsskifte får du ikke længere automatisk tilsendt invitation til undersøgelser, der er rettet mod dit tidligere køn. Derfor skal du selv være opmærksom på, hvornår det er tid til en ny screening for livmoderhalskræft.
Hvis du ikke kan huske, hvornår du sidst er blevet undersøgt, kan du kontakte din egen læge eller se dine sundhedsdata fra dine lægebesøg ved at logge ind på sundhed.dk.
Hvis du ikke ønsker besked om tilbuddet, kan du framelde dig enten ved:
- www.sundhed.dk via MitID
- At ringe til screeningssekretariatet
Framelding er ikke bindende, og du kan til hver en tid tilmelde dig igen ved at kontakte screeningssekretariatet.
- Hvis du ved 2. påmindelse vælger at bestille en HPV-hjemmetest, skal du benytte det link, som er anført på 2. påmindelse.
- HPV-prøven kan du tage selv. Der følger med hjemmetesten en udførlig vejledning i, hvordan du skal tage prøven.
- Prøven tages med en lille børste, der minder om en tampon med indføringshylster. Efterfølgende skal prøven sendes med posten til undersøgelse på et laboratorium.
Kontakt
Adresse
Næstved Sygehus
Patologiafdelingen
Screeningssekretariatet
Ringstedgade 79A
4700 Næstved
Se kort
Find vej på Næstved SygehusÅbningstider
Lukkedage: Weekender, helligdage, 1. maj og 24. december
Ring til os
Opdateret tirsdag den 1. okt. 2024