Fantomsmerter

Smerter i stumpen (ved operationsstedet) opleves og beskrives ofte anderledes end fantomsmerter. Stumpsmerter vurderes af mange amputerede (op til 33%), at være den smerte som forårsager flest gener, efterfuldt af fantomsmerter (24%).

Der er fundet en stærk sammenhæng mellem smerter i stumpen og fantomsmerter. Derfor, tester man i nogle tilfælde at operere på selve nerven (eller stumpen), for at mindske fantomsmerterne. Dog er den nuværende evidens ikke stærk nok til at kunne sige, om dette faktisk mindsker fantomsmerterne.

Der er en større mængde evidens som peger på, at patienter som oplever intense smerter i den amputerede kropsdel inden amputationen, har større sandsynlighed for at opleve intense fantomsmerter efter amputationen, samt udvikle kroniske fantomsmerter.

Dette betyder dog ikke, at personer som er smertefri inden amputationen ikke vil opleve fantomsmerter, eller at alle som har haft stærke smerter inden amputationen, vil få mange fantomsmerter. 

Studier har fundet at op til 80% af alle amputerede oplever, at have ikke-smertefulde fantom fornemmelser. Fornemmelserne beskrives bl.a. som oplevelsen af at den amputerede kropsdel bevæger sig, at man kan mærke benets position og størrelse, og at benet påvirkes af fx tryk og temperaturændringer. I beskrivelserne af fornemmelserne og smerterne, kan der nogle gange være en flydende overgang fra de ikke-smertefulde fornemmelser til fantomsmerterne.

Der findes en svag mængde evidens som peger på, at evnen til frivilligt at kunne bevæge den kropsdel som ikke længere findes, har en sammenhæng med en lavere intensitet af fantomsmerter.

Et spørgsmål som man ofte støder på i det kliniske arbejde med amputerede er; ”Vil mine fantomsmerter blive mindre med tiden?!”. Fra studier hvor man har fulgt patienter gennem en længere periode, har man fundet bevis på at intensiteten og prævalensen af fantomsmerter er uændret i op til 3,5 år efter amputationen.

Evidensen som findes på området, tyder altså på at fantomsmerter og stumpsmerter er relative stabile i op til 2 år efter amputationen.

Der er endnu ikke enighed om, hvordan fantomsmerter bedst behandles. Smertestillende medicin er dog den mest anvendte behandlingsform.

De mest brugte lægemidler er gabapentin, pregabalin, amitriptylin og carbamazepin. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse lægemidler kan give bivirkninger som træthed, svimmelhed, hovedpine, nedsat libido og impotens. Gabapentin og pregabalin kan desuden indebære en risiko for afhængighed, især for personer med tidligere misbrug af opioider.

Din praktiserende læge kan rådgive om fordele og ulemper ved medicin og hjælpe med at finde den rette behandling. Hvis du har nedsat nyrefunktion eller en hjertesygdom, er det vigtigt at være ekstra forsigtig med disse præparater.

Læs mere om de enkelte lægemidler og deres virkning på sundhed.dk.

Kombineret behandling
Sundhedsstyrelsens smerteguide anbefaler, at medicin mod neuropatiske smerter (som fantomsmerter) kombineres med ikke-medicinske tiltag (læs mere i afsnittet herunder). Disse kan bidrage til bedre fysisk, psykisk og social funktion og styrke håndteringen af smerter. De vil dog ikke altid mindske selve fantomsmerterne.

Anbefalingen understøttes af de nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering og proteseforsyning til personer, der har fået en større benamputation.

Læs mere i:

• Puljefinansieret NKR: Rehabilitering og proteseforsyning til personer der får foretaget større benamputationer - Sundhedsstyrelsen
• Behandling af vedvarende eller langvarige smerter - Patienthåndbogen på sundhed.dk
• Amputationer - Lægehåndbogen på sundhed.dk

Referencer 1,2,3.

Sundhedsstyrelsens smerteguide anbefaler at kombinere medicin mod fantomsmerter med ikke-medicinske tiltag. Dette stemmer overens med de nationale retningslinjer for rehabilitering og proteseforsyning ved større benamputationer.

Ikke-medicinsk behandling kan bidrage til bedre fysisk, psykisk og social funktion. Disse tiltag kan hjælpe den amputerede med at håndtere smerterne og forbedre livskvaliteten, selvom de ikke altid reducerer fantomsmerterne.

Effekt og anbefalinger
Der er begrænset evidens for, at non-farmakologisk behandling har en betydelig effekt på fantomsmerter. Mange patienter oplever dog en positiv virkning i en periode efter behandlingen.

Da der ikke er fundet skadelige bivirkninger ved non-invasiv non-farmakologisk behandling, anbefales det, at patienter med fantomsmerter kan prøve disse metoder.

Det er endnu uklart, hvilke behandlinger der virker bedst for den enkelte, og hvornår behandlingen bør starte. Derfor opfordres patienter til at afprøve forskellige metoder og evaluere, hvad der har haft en positiv effekt.

Find mere information her:

• Smerteguide - Sundhedsstyrelsen

• Puljefinansieret NKR: Rehabilitering og proteseforsyning til personer der får foretaget større benamputationer - Sundhedsstyrelsen

Typer af non-farmakologiske behandlinger (inkluderet i den nationale kliniske retningslinje):

• Transmagnetisk stimulation (rTMS), Direkte Kraniel Stimulation (tDCS) (116,121,122)

• Spejlterapi, Virtual Reality, Mentaliserings øvelser (117,121,124)

• Stumpliner med indvævet metaltråd (121)

• Transcutan Elektrisk Simulation (TENS, TNS), Neuromuskulær Stimulalation (NMES) (118,119,121,122)

• Akupunktur (118,121)

Se navne på studierne under referencerne nederst på siden.

Fantomsmerter fylder meget for mange benamputerede. I et fokusgruppeinterview, der blev gennemført i forbindelse med retningslinjerne, fortalte deltagerne, at bare tanken eller samtaler om fantomsmerter kan fremkalde dem.

Når fantomsmerter opstår, beskrives de som stærkt forstyrrende. Deltagerne nævnte blandt andet fysisk ubehag, tankemylder, frustration, dårlig søvn og psykisk anspændthed. Det uforudsigelige ved fantomsmerter – hvornår de forsvinder og vender tilbage – påvirker mange aspekter af livet.

Non-farmakologiske behandlinger
Flere deltagere i fokusgruppen havde prøvet non-farmakologiske behandlinger, men altid på eget initiativ. De oplevede, at behandlingerne sjældent blev kombineret, og de efterspurgte flere ikke-medicinske tiltag, da fantomsmerter fylder meget i hverdagen.

Begrænset repræsentation
Det skal bemærkes, at fokusgruppen bestod af seks ressourcestærke benamputerede. Resultaterne kan derfor ikke forventes at dække alle erfaringer og synspunkter blandt benamputerede i Danmark.