Gå til indhold

Genoptræning efter benamputation

Se kontaktoplysninger
Genoptræningen efter en benamputation foregår i den kommunale fysioterapi, og kan både være rettet mod et liv i kørestol eller med protese.

Den tidlige genoptræning

Træning er vigtig for at bevare mobilitet og styrke i den tilbageværende del af det opererede ben. Genoptræningen starter lige efter operationen. Den skal gøre dig i stand til at klare dig selv, hvad enten du skal have en benprotese eller ej. Nogle ønsker ikke protese, og foretrækker at lære at klarer sig i kørestol.

Det er i tilfælde af begge senarier vigtigt at fastslå, at jo mere aktivt du deltager i din genoptræning, jo bedre bliver resultatet.

Det er fortsat vigtigt, at du bevæger dig dagligt og laver de øvelser som du har fået med fra sygehuset. Hofte og knæ skal gerne strækkes ud dagligt, for at mindske risikoen for muskelstramhed. Stramhed af musklerne omkring din hofte og knæ, kan gøre det sværere at lære at gå med en protese og flytte dig fra kørestol til fx seng.

Læg gerne på maven 30min af gangen, flere gange om dagen, for at strække din hofte ud. Er du underbensamputeret, er det også godt at ligge på ryggen med benene strakt, for at sikre du ikke bliver stram i knæhaserne.

Al bevægelse tæller - gør det du kan!

Genoptræning i kommunen

Når du er kommet hjem, vil den kommunale fysioterapeut tage kontakt til dig, hvis der er udarbejdet en genoptræningsplan på sygehuset.

Fysioterapeuten vil sammen med dig, lave en plan for din genoptræning. Her skal I bl.a. snakke om, hvad du ønsker for dit liv, hvordan dit liv var inden amputationen (arbejde, sport og fritidsaktiviteter), hvad du gerne vil kunne, men også om du vil have glæde af at bruge en benprotese.

Dit genoptræningsforløb kan både være rettet mod et liv uden protese og et liv med protese. Vurderer fysioterapeuten sammen med dig, at du har potentiale til at genoptræne hen imod protese og gangfunktion, vil h*n hjælpe dig med at kontakte en bandagist.

OBS: Der er frit valg af bandagist. Se de bandagister som findes på www.danskebandagister.dk.

Kontakt

Adresse

Holbæk sygehus

ViRSA

Forskningens Hus

Sofievej 13

4300 Holbæk

Ring til os