Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål & Svar
Du kan godt komme til at køre bil, selvom du er benamputeret. Dog skal du være opmærksom på, at man ikke må køre i sin normale bil med en benprotese, før du har snakket med din egen praktiserende læge om det.
I nogle tilfælde skal der først laves en helbredsmæssig køretest, for at du derefter kan modtage et nyt kørekort med de nødvendige påtegninger. Derudover kan det også være nødvendigt at få bilen tilpasset tilsvarende de krav politiet har noteret.
Da en benamputation er en varig funktionsnedsættelse kan der søges om støtte til den indretning af bilen (de krav), som politiet har noteret ved køretesten.
Læs mere her: Transport & Parkering
Kan jeg få en protese?
En benprotese er et hjælpemiddel, som erstatter den del af foden eller benet, som du har fået fjernet. Formålet med en protese er, at du kan leve et så normalt og aktivt liv som muligt. Det er en bandagist, som hjælper dig med at få den rigtige protese.
Mange har glæde af at få en protese, men hvorvidt en protese er et godt valg for dig, afhænger blandt andet af din fysik og dit engagement. Det er en fysioterapeut og en bandagist som sammen med dig vurderer, om en protese er den rigtige løsning for dig.
Det er vigtigt at huske, at en protese ikke er den rigtige løsning for alle. Det er krævende at lære at gå med en benprotese, og det tager tid. Et godt alternativ til en protese er en kørestol. Den kommunale genoptræning hjælper dig med øvelser til, hvordan du kan få hverdagen med en kørestol til at fungere.
Hør en bandagist fortælle mere på helbredsprofilen her
Ansøg om en protese
Du kan søge om en benprotese og andre hjælpemidler via borger.dk.
Proteser er kropsbårne hjælpemidler, som bevilges af kommunen på baggrund af en ansøgning (Serviceloven § 112 (danskelove.dk)).
Fysioterapeuten og bandagisten kan hjælpe dig med ansøgningen. I forbindelse med bevilling af en protese, vil kommunen ofte bede om at der bliver indhentet tilbud fra flere bandagister, inden den kan sættes i produktion.
Læs mere her:
En benprotese består øverst af et hylster, som er den del hvor dit amputerede ben (stumpen) skal ned i. For det meste sidder protesen fast vha. en liner, som er en silikonesok du har på stumpen, som sidder fast nede i hylstret. Hvordan din protese kommer til at sidde fast (forbindelsen mellem liner og hylster), afhænger af flere ting. Det vil bandagisten tale med dig om, og sammen vil i finde den løsning som passer bedst til dine behov. Under hylstret findes der et rør, hvorunder der er placeret en protesefod.
Hvis du er amputeret på låret, vil protesen også have et knæled. Knæleddet vælges af dig, sammen med bandagisten og fysioterapeuten, ud fra dine behov, fysiske funktion og evt. ønsker om at kunne udføre specielle aktiviteter. Protesefoden kan også have mange forskellige funktioner, og her vælges en fod som bl.a. passer til din vægt, dit aktivitetsniveau og ud fra længden på din raske fod. Protesefoden har et ”gummi” hylster, som ligner en fod, med aftegning af tæer og den passer i almindelige sko.
Nogen ønsker, at få beklædt protesen med en kosmetik, for at benprotesen mere ligner et rigtigt ben og for at bukserne falder pænere. Alt dette og andre overvejelser vedr. benprotesen vil bandagisten tale med dig om. Vil du se eksempler på benproteser, kan du bl.a. kigge på bandagist-firmaernes hjemmesider.
Se firmaerne her: www.danskebandagister.dk
Få mere information om proteser og livet som amputeret i Amputationsforeningens Håndbog: Amputationsforeningen – for dig der er amputeret
Parkeringskortet kan søges igennem danske handicaporganisationer.
Læs mere og find ansøgningsskema her:
Om det er muligt for dig, at komme tilbage på arbejde, afhænger af flere ting; såsom hvilken form for arbejde har du og hvor meget påvirker amputationen din evne til at udføre arbejdet.
Læs mere om dine muligheder for at komme tilbage på arbejde, på sundhed.dk
Efter en benamputation, er mange ting anderledes. Mange oplever, at det praktiske i hverdagen pludselig fylder meget og tager længere tid, end før amputationen, og at det kan være svært at gøre de ting man plejede. Måske er din hverdag pludselig en helt anden og det er normalt, at man kan opleve at gå lidt i stå, efter hjemkomsten.
Tips fra andre med en benamputation
-
Husk at bevæg dig det du kan, og at al bevægelse tæller! Har du fået en protese så brug den - selv små ture rundt i huset og ud til postkassen er god træning.
-
Find en ny hobby eller sport at gå op i. Har du en sportsforeningen i nærheden af dig, så ta kontakt til dem og hør hvad der er af muligheder. Man behøver ikke at dyrke handicap idræt bare fordi man er benamputeret.
-
Ta kontakt til andre amputerede (Fx via amputationsforeningen) og tal med dem om, hvad de gør for at holde sig i gang. Her er der masser af inspiration at hente!
-
Ta imod den genoptræning som du tilbydes
- Mangler du inspiration til øvelser, som du kan udføre siddende i en kørestol, så prøv at søg på YouTube. Her findes der mange gode videoer fx wheelchair home exercise - YouTube
Hudproblemer på det amputerede ben/stumpen kan skyldes forskellige ting, afhængig af hvor problemet sidder og hvordan det ser ud; rødme, sår, tryk, eksem etc.
Anvendes der en protese med en liner, er det vigtigt, at denne vaskes dagligt med lunkent vand og evt. parfume fri sæbe og tørres grundigt, så der ikke sidder gammel snavs i den, når den tages på om morgen. Om natten skal lineren ligge med ydersiden udad.
Du må aldrig sove med en liner på!
Tages lineren forkert/skævt på, kan det bl.a. give problemer for enden af stumpen. Er pasformen af protesen ikke længere god, kan der også opstå sår og vabler. Det anbefales, at tage kontakt til bandagisten som har leveret protesen og tage en snak om problemerne. Hvis problemerne ikke går væk efter at protesen og lineren er blevet tjekket, anbefales det at tage kontakt til din egen praktiserende læge.
Læs mere under punktet "Liner og kompressionsbehandling" på siden Hjem igen efter en benamputation
Hvis du oplever, at have problemer med din protese, skal du altid kontakten din bandagist.
Jo mere du fortæller bandagisten om hvem du er, hvad du gerne ville kunne og hvilke udfordringer du oplever, jo bedre kan bandagisten hjælpe dig. Jeres relation er vigtig, og oplever du at samarbejdet ikke fungerer, så tal med bandagisten om det. Du har altid ret til at bede om at se en anden bandagist, hvis du føler at kemien eller samarbejdet ikke fungerer.
Føler du, at din træthed påvirker din dagligdag og din livskvalitet, og forhindrer trætheden dig i, at gøre de ting som du plejer at kunne, så tal gerne med din egen læge om det. Der er mange faktorer som kan påvirke din søvn, og nogle af dem kan behandles og afhjælpes.
Læs evt. mere om søvnapnø (afbrudt vejrtrækning/kraftige snork under søvn) på diabetesforeningen:
https://diabetes.dk/sundhed/kroppen/folgesygdomme/sovnapno
Eller på helbredsprofilen her:
Kontakt
Adresse
Holbæk sygehus
ViRSA
Forskningens Hus
Sofievej 13
4300 Holbæk
Ring til os
Opdateret mandag den 6. maj 2024