Kiropraktor
Du behøver ikke en henvisning for at tage til kiropraktor.
En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.
Kiropraktoren er forpligtet til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade består. Hvis der er behov for undersøgelser, som kiropraktoren ikke selv kan varetage, eller anden behandling er nødvendig, henvises der typisk til egen læge.
Se mere på www.kiropraktorguide.dk hvor du kan søge information om, hvad kiropraktoren kan hjælpe med.
Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges sundhedsvæsens tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud.
Du kan frit vælge en kiropraktor i hele landet.
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over alle kiropraktorer, der har en aftale med det offentlige.
Praksisplan for Kiropraktik udarbejdet af Det Nære Sundhedsvæsen i samarbejde med Samarbejdsudvalget for Kiropraktik i Region Sjælland.
Opdateret tirsdag den 30. maj 2023