Gå til indhold

Pårørendesamarbejde

Pårørende er en del af patientens liv før, under og efter et behandlingsforløb.
Pårørende kan være afgørende for et succesfuldt behandlingsforløb og for patientens tilbagevenden til hverdagen. Region Sjælland prioriterer pårørendesamarbejdet højt. Det gør vi ved at skabe fælles principper og fokusområder for pårørendesamarbejdet.

Region Sjælland vil være kendt for et pårørendesamarbejde, der er præget af klar og tydelig information om støtte til pårørende. Pårørende skal nemt kunne skabe sig et overblik over information om støtte og hjælp.

Her på siden finder du forskellige støttemuligheder til pårørende. På de forskellige undersider kan du finde støttemuligheder til særlige grupper af pårørende.