Gå til indhold

Digitale muligheder for pårørende

Se kontaktoplysninger
Du kan som pårørende følge en patient, som du er tæt på. Det kan du via forskellige digitale løsninger, hvis patienten giver samtykke til det.

Det er vigtigt, at I taler  sammen om, hvilke fordele og ulemper der kan være ved, at du som pårørende deltager i videomøder eller ved, at du kan læse sundhedsoplysninger om patienten.

Min Sundhedsplatform

Hvis patienten anvender Min Sundhedsplatform (MinSP) enten via app eller på hjemmesiden, kan du som pårørende få adgang til patientens sundhedsoplysninger, behandlingshistorik, overblik over sygehusaftaler med mere. 

Patienten skal give dig adgang via Min Sundhedsplatform.

Videomøder

Hvis patienten ønsker det, kan du deltage i samtaler med de fagpersoner, der er involveret i patientens forløb. Det kan ske gennem telefon- og videomøder.

Det gør det nemmere at deltage i planlagte møder og er med til at skabe fleksibilitet i inddragelsen af dig som pårørende. Du kan fx. deltage i:

  • Videomøder i ambulatorier
  • Video ved samtaler under indlæggelsen eller ved udskrivelsen af patienten.

Det er ikke alle ambulatorier eller sygehusafdelinger, der tilbyder videomøder. Spørg på den enkelte afdeling, hvis du er interesseret i at høre om mulighederne for videomøder.

Mere viden:

Kontakt

Adresse

Sundhedsstrategisk Planlægning

Alléen 15

4180 Sorø