Bliv frivillig på et sygehus
Hvis du ønsker at være frivillig på et sygehus, skal du kontakt til den frivillighedskoordinator på det sygehus, hvor du ønsker at være frivillig.
Se video om at være frivillig
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Frivillig på et sygehus
Det er en god start, hvis du kan svare bekræftende til disse fem punkter:
1. Jeg kan afsætte et par timer om ugen
2. Jeg er over 18 år
3. Jeg har lyst til at tale med andre mennesker
4. Jeg er god til at lytte
5. Jeg forholder mig til indholdet på siden "Praktisk".
Spørgsmål og svar
Vagternes længde kan variere, men ligger typisk på 2-4 timer. Nogle steder har du én vagt om ugen, andre steder kan det fx være hver 14. dag eller én gang om måneden. Kontakt din lokale frivillighedskoordinator for at høre nærmere om mulighederne.
Du skal normalt være over 18 år.
Vi foretrækker, at du som minimum kan afsætte tid til at være frivillig i seks måneder, da der er en del oplæring i starten. Det vil også give dig et mere fuldstændigt indtryk af hvad opgaven indebærer.
Ved opstart vil du af din lokale aktivitetsleder blive informeret om hvem du melder afbud til i tilfælde af sygdom, eller hvis du på anden vis bliver forhindret.
De fleste bliver tilknyttet én afdeling pr. vagt.
Hvis du ønsker at være frivillig på flere afdelinger, er der mulighed for det på de fleste sygehuse. Det afhænger af hvor mange timer om ugen, du ønsker at være patientstøtte og om du kan påtage dig en ekstra vagt.
Du vil inden opstart blive informeret om dine opgaver, og for at forventningsafstemme tages der en samtale med afdelingen inden opstart som patientstøtte. Som udgangspunkt yder du social og praktisk støtte og medmenneskelig omsorg for patienter. Det kan fx være i form af samtale, spille spil, læse højt m.v., altid med udgangspunkt i patientens behov og ønske.
Du kan starte med at præsentere dig, give en gratis avis eller skifte blomstervand, hvis det ønskes. Du skal have god menneske-forståelse og fornemme om patienten ønsker kontakten. En ny patientstøtte får introduktion, så der får du nogle tips.
I starten vil du gå på vagt sammen med en anden frivillig, som du kan spørge til råds. Du kan også spørge din aktivitetsleder eller en medarbejder på afdelingen, afhængig af hvad det drejer sig om.
Nej, som patientstøtte har du tavshedspligt, både i forhold til hvad patienter og personale fortæller dig.
Hvis patienter beder dig om hjælp til at fortælle noget videre, må du selvfølgelig godt det.
Patientstøtter må ikke yde behandling og pleje - også selvom du måske selv er uddannet sygeplejerske. Er du det mindste i tvivl, så spørg altid personalet, også om noget så simpelt som at hente et glas vand til en patient. Måske kan patienten ikke tåle væske uden fortykningsmiddel. Indgå altid i dialog med personalet ved aktiviteter, du påtænker at gennemføre - fx en gåtur.
Patientstøtter må ikke indgå i behandling og pleje, som patienter lovmæssigt har krav på. Sker der noget uventet/kritisk, skal personalet tilkaldes.
Hvis du ønsker at blive frivillig på et sygehus, skal du kontakte frivillighedskoordinatoren på det sygehus, hvor du ønsker at blive frivillig. Find kontaktoplysningerne her.
- Du får en god følelse af at være med til at gøre en stor forskel for mennesker, der har brug for dig
- Du møder mennesker, du ellers ikke ville møde
- Du får uddannelse og træning via den frivillige forening og sygehuset
- Du bliver del af et socialt sammenhold og får sparring med andre frivillige
- Du får mulighed for faglige input gennem temadage m.m.
- Du får en livserfaring, som er god at have på dit CV
- Du får mulighed for at lære et sygehus at kende indefra
Opdateret torsdag den 22. aug. 2024