Praktisk information
Afhængig af det virke du skal udføre kan sygehuset indhente straffeattest og børneattest.
Du kan blive bedt om at fremvise straffeattest, inden du starter som frivillig. Vurdering af dette sker lokalt på sygehuset i forhold til det virke, som du tænkes at skulle udføre.
Der bliver altid indhentet børneattest på frivillige, der er i kontakt med børn, inden du starter som frivillig.
Indhentning af attester tager udgangspunkt i Regions Sjællands retningslinjer for ansat personaler:
Afhængig af hvilken ulykke du måtte komme ud for er du enten dækket af sygehuset eller den forening, du er registreret i. Spørg din frivillighedskoordinator.
Det er vigtigt at få afstemt forventninger og formaliseret samarbejdet inden du starter. I Region Sjælland anbefaler vi, at der laves en samarbejdsaftale, når frivillige og professionelle skal samarbejde.
Aftalerne laves lokalt for det enkelte samarbejde, men skal leve op til de overordnede kriterier, som fremgår af Region Sjællands frivilligpolitik og aftale om spilleregler mellem frivillige og ansatte:
Spillereglerne for aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor (pdf)
Sygehusene i Region Sjælland har som oftest indgået en samarbejdsaftale med en frivillig organisation, som fx Røde Kors.
Inden du starter, vil du modtage en grundig introduktion til dine opgaver. På nogle sygehuse, afhængig af din funktion, vil du få tilknyttet en 'mentor' på dine første vagter.
De enkelte sygehuse vil med jævne mellemrum afholde temadage med emner af oplysende og praktisk karakter, som vil gavne dit virke som frivillig i Region Sjælland. Her vil du også få mulighed for at møde dine kolleger, som indgår i andre funktioner og på andre vagter end dig.
En gang årligt afholdes derudover en stor fælles temadag for alle frivillige i Region Sjælland.
Et af de emner du vil få gennemgået på din introduktion, og som er af stor vigtighed på et sygehus, er viden om korrekt håndhygiejne og afbrydelse af smitteveje.
Se videoen herunder og bliv klogere på hygiejne som frivillig.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Opdateret torsdag den 22. aug. 2024