Gå til indhold

Rejser til Færøerne og Grønland

Se kontaktoplysninger
Her finder du information om rejsesygesikring ved rejser til Færøerne eller Grønland.

Ved ferie- og studierejser på op til en måned til Færøerne eller Grønland kan du bruge det gule sundhedskort som offentlig rejsesygesikring.

Den offentlige rejesygesikring dækker udgifter til behandling af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som er opstået under ferie- eller studierejsen.

Følgende udgifter er dækket:

  • Akut lægehjælp og lægeordineret medicin – men ikke nogen form for tandlægehjælp, tandbehandling, kiropraktik, fysioterapi eller lignende.
  • Lægeordineret sygehusophold, behandling og operation på et standardklasse sygehus.
  • Ambulancekørsel eller sygetransport
  • Medicin i forbindelse med en akut behandling

Som udgangspunkt omfatter den offentlige rejsesygesikring ikke udgifter til behandling af kroniske sygdomme eller andre sygdomme eller lidelser, der var kendt inden afrejsen til udlandet.

Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International om hjælp ved akut tilskadekomst mv. Man skal blot ringe til 70 10 50 50.

Det gule sundhedskort dækker udgifter, som ikke er omfattet af sundhedsvæsnet på Grønland og Færøerne for eksempel:

  • Udgifter i forbindelse med akut opstået sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald
  • Refusion af udgifter til lægehjælp, lægeordineret medicin og medicinsk udstyr/hjælpemidler
  • Under visse omstændigheder ydes der hjælp til transport

Har du været på rejse til Grønland og Færøerne, er din hjemtransport omfattet, hvis den er ordineret i samarbejde med en læge på SOS International.

For yderligere information kan du eventuelt læse Retsinformation "BEK nr. 945 af 27/08-2014: Bekendtgørelse om offentlig rejsesygesikring ved rejse til Færøerne eller Grønland" (retsinformation.dk)​​

Kontakt

Adresse

Region Sjælland

Det Nære Sundhedsvæsen

Alléen 15

4180 Sorø